Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Læreplanstemaer

Den styrkede pædagogiske læreplan

 

Det pædagogiske personale har siden 2019 arbejdet med alle delelementerne, såvel som de overordnede perspektiver i den nye styrkede læreplan og oversætter teori til praksis.

Vi arbejder struktureret med fastsatte læringsmål. Læringsmål, som vi i fællesskab har været med til at sætte, og som vi udmønter på en måde, så der både er taget hensyn til det enkelte barns behov såvel som børnegruppens trivsel, udvikling og læring.

Der er en synlig rød tråd gennem hele huset. hvor der arbejdes med bl.a. Herningmodel Dagtilbud, fri for mobberi, Vi Lærer Sprog + og Sangglad, da Børnehuset Himmelblå skaber det udviklingsfremmende miljø gennem en kombination af disse.

Pædagogerne evaluerer løbende læringsmål. Relevante tiltag og perspektiver skrives ind i et læringsmålsskema, så det er opdateret og tilgængeligt. Her kommer de forskellige tilgange og redskaber i spil. Skemaet sikrer, at personalet kommer rundt om såvel det pædagogiske grundlag og læreplantemaerne i rutiner som aktiviteter.

Den viden som pædagogerne tilegner sig, tager de med og tænker ind i nye læringssituationer. Pædagogernes viden bliver på denne måde ikke kontekstbundet, men sættes i spil hvor det er relevant. Det betyder, at pædagogerne reviderer og implementerer ny viden og læring i hverdagens tilgange og aktiviteter.

 

Arbejdet med de pædagogiske læreplaner

Vores pædagogiske læreplan er udarbejdet med udgangspunkt i seks læreplanstemaer efter Herning Kommunes overordnede mål og retningslinjer. Vi arbejder struktureret og systematisk med de pædagogiske læreplaner, således at vi i løbet af et år kommer omkring alle seks læreplanstemaer.

Temaerne er:

  1.  Alsidig personlig udvikling
  2.  Social udvikling
  3.  Kommunikation og sprog
  4.  Krop, sanser og bevægelse
  5.  Natur, udeliv og science
  6.  Kultur, æstetik og fællesskab.

Den måde vi arbejder med det på er, at vi har fokus på flere læreplanstemaer samtidig.

Vi tænker i læring gennem hele dagen og inddrager hverdagens rutiner. Ved stuerne kan I se hvilket emne, vi for tiden arbejder med.

 

Den styrkede pædagogiske læreplan - kort fortalt - til forældre

 

1. Alsidig personlig udvikling

alsidig personlig udvikling

Det pædagogiske arbejde med læreplanstemaet ”alsidig personlig udvikling” tager udgangspunkt i de to pædagogiske mål målrettet børn i alderen 0-5 år.

Målene er følgende:
• Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn udfolder, udforsker og erfarer sig selv og hinanden på både kendte og nye måder og får tillid til egne potentialer. Dette skal ske på tværs af blandt andet alder, køn samt social og kulturel baggrund.
• Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte samspil og tilknytning mellem børn og det pædagogiske personale og børn imellem. Det skal være præget af omsorg, tryghed og nysgerrighed, så alle børn udvikler engagement, livsduelighed, gåpåmod og kompetencer til deltagelse i fællesskaber. Dette gælder også i situationer, der kræver fordybelse, vedholdenhed og prioritering.

2. Social udvikling

social udvikling

Det pædagogiske arbejde med læreplanstemaet ”social udvikling” tager udgangspunkt i de to pædagogiske mål målrettet børn i alderen 0-5 år.

Målene er følgende:
• Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn trives og indgår i sociale fællesskaber, og at alle børn udvikler empati og relationer.
• Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte fællesskaber, hvor forskellighed ses som en ressource, og som bidrager til demokratisk dannelse.

3. Kommunikation og sprog

kommunikation og sprog

Det pædagogiske arbejde med læreplanstemaet ”kommunikation og sprog” tager udgangspunkt i de to pædagogiske mål målrettet børn i alderen 0-5 år.


Målene er følgende:
• Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn udvikler sprog, der bidrager til, at børnene kan forstå sig selv, hinanden og deres omverden.
• Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn opstår erfaringer med at kommunikere og sprogliggøre tanker, behov og ideer, som børnene kan anvende i sociale fællesskaber.

4. Krop, sanser og bevægelse

krop sanser og bevægelse

Det pædagogiske arbejde med læreplanstemaet ”krop, sanser og bevægelse” tager udgangspunkt i de to pædagogiske mål målrettet børn i alderen 0-5 år.

5. Natur, udeliv og science

natur, udeliv og science

Det pædagogiske arbejde med læreplanstemaet ”natur, udeliv og science” tager udgangspunkt i de to pædagogiske mål målrettet børn i alderen 0-5 år.


Målene er følgende:
• Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn får konkrete erfaringer med naturen, som udvikler deres nysgerrighed og lyst til at udforske naturen, som giver børnene mulighed for at opleve menneskets forbundethed med naturen, som giver børnene en begyndende forståelse for betydningen af en bæredygtig udvikling.
• Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn aktivt observerer og undersøger naturfænomener i deres omverden, så børnene får erfaringer med at genkende og udtrykke sig om årsag, virkning og sammenhæng, herunder en begyndende matematisk opmærksomhed. 


Målene er følgende:
• Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn udforsker og eksperimenterer med mange forskellige måder at bruge kroppen på.
• Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn oplever krops- og bevægelsesglæde både i ro og i aktivitet, så børnene bliver fortrolige med deres krop, herunder kropslige fornemmelser, kroppens funktioner, sanser og forskellige former for bevægelse.

6. Kultur, æstetik og fællesskab

kultur, æstetik og fællesskab

Det pædagogiske arbejde med læreplanstemaet ”kultur, æstetik og fællesskab” tager udgangspunkt i de to pædagogiske mål målrettet børn i alderen 0-5 år.


Målene er følgende:
• Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn indgår i ligeværdige og forskellige former for fællesskaber, hvor de oplever egne og andres kulturelle baggrunde, normer, traditioner og værdier.
• Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn får mange forskellige kulturelle oplevelser, både som tilskuere og aktive deltagere, som stimulerer børnenes engagement, fantasi, kreativitet og nysgerrighed, og at børnene får erfaringer med at anvende forskellige materialer, redskaber og medier.

Dokumenter

herning model himmelblå.pdf

Shape Created with Sketch.

læreplan 2020.pdf

Shape Created with Sketch.